Wiki

Metoderne i Mindfulness skaber øget selvindsigt og øget fysisk og psykisk velvære. Mindfulness som metode er powerfuldt til at skabe fokus, tilstedeværelse samt optimering af dine ressourcer. Mindfulness er samtidig et effektivt og vel-dokumenteret Stress-reduction-system.

Mindfulness bygger på metoderne omkring MBSR-systemet. Prototype programmet blev udviklet på The Stress Reduction Clinic at the University of Massachuttes Medical Center af Jon Kabat-Zinn. Programmet har været brugt både indenfor hospitalsverdenen samt i bl.a fængsler, skoler, eliteidrætscentre og i det private erhvervsliv, med succes.

Jon Kabat-Zinn grundlagde i 1979 "Center for Mindfulness in Medicine" på University of Massachusetts Medical Center og udviklede behandlingsprogrammet Mindfulness-Based Stress Reduction. Programmet har siden været anvendt med slående resultater og på Massachusetts University har forskningsresultater vist, at brug af MBSR træning eller opmærksomhedstræning, som man også kalder det, har en dybtgående og positiv effekt på deltagernes holdninger, adfærd og selvopfattelse.

MBSR er en anerkendt metode, som har bredt sig til hele den vestlige verden, og anvendes i stadig stigende grad af mennesker, der ønsker at være mere tilstede i nuet, skærpe deres opmærksomhed og koncentration samt reducere stress og øge deres ressourcer.

Opmærksomhed og optimering af dine ressourcer
Vores tanker bevæger sig nemt i andre retninger end der, hvor vi egentlig er. Når vi er optaget af, hvad der skete tidligere eller vi bekymrer os for det, der ligger foran os, risikerer vi at komme i en tilstand af ubalance. Vi kan være så optagede af vores tanker, at vi ikke er tilstede i det, der rent faktisk er lige nu.

Opmærksomhed er ikke en præstation, ikke en jagt på et bestemt resultat. Det er en tilstand, hvor du er tilstede i det, der er og derved opnår du en følelse af nærvær, frihed og overskud. Denne voksende bevidsthed vil afspejle sig ved, at den udøvende oplever at reagere bevidst på udfordrende situationer i stedet for at reagere på automatpilot. Og frigørelsen af de mentale og fysiske ressourcer vil opleves, som en markant energi- og ressourcemæssig vækst.

At arbejde med Mindfulness-programmet giver dig:

• Øget koncentrationsevne, ro og overblik,
• Mere energi,
• Flere mentale og fysiske ressourcer,
• Bedre udnyttelse af dig selv og dine evner,
• Øget glæde og begejstring,
• Tilstedeværelse, nærvær og en oplevelse af mening,
• Stress-reduktion,
• Et mere åbent og imødekommende sind,
• En stærk personlig indre tilstand,
• Øget selvværd.

Form:
Et vigtigt element i Mindfulness er forskellige former for meditation, der tilsammen udgør nogle systematiske opmærksomhedsskærpende metoder, der øger vores evne til at være tilstede i nuet. Som effekt af metoderne, udvikles harmoni og stabilitet i sindet og kroppen og den udøvende vil få indsigt i de tanker og følelser, der ubevidst ligger bag vaner og mønstre. Udover meditationerne er dialog, yoga, bodyscan, afspænding og gående meditation elementer i træningen.

Af engelsk: Tendens, udvikling.

Fra Wikipedia.org: A trend is a line of general direction of movement, a prevaling tendency of inclination, a style or preference, a line of development, or the general movement over time of a statistically detectable change. In a few words, "trend" is a synonym to "tendency".

Trend estimation:
When a series of measurements of a process is treated as a time series, trend estimation is the application of statistical techniques to make and justify statements about trends in the data. Assuming the underlying process is a physical system that is incompletely understood, one may thereby construct a model, independent of anything known about the physics of the process, to explain the behaviour of the measurement. In particular, one may wish to know if the measurements exhibit an increasing or decreasing trend, that can be statistically distinguished from random behaviour. For example, take daily average temperatures at a given location, from winter to summer; or the global temperature series over the last 100 years.

Particularly in that latter case, issues of homogeneity (is the series equally reliable throughout its length?) are important. For the moment we shall simplify the discussion and neglect those points. This article does not attempt a full mathematical treatment, merely an exposition.

Cybernetics is the interdisciplinary study of the structure of regulatory systems. Cybernetics is closely related to control theory and systems theory. Both in its origins and in its evolution in the second-half of the 20th century, cybernetics is equally applicable to physical and social (that is, language-based) systems.

Cybernetics is preeminent when the system under scrutiny is involved in a closed signal loop, where action by the system in an environment causes some change in the environment and that change is manifest to the system via information, or feedback, that causes the system to adapt to new conditions: the system changes its behaviour. This "circular causal" relationship is necessary and sufficient for a cybernetic perspective.

Example of cybernetic thinking. On the one hand a company is approached as a system in an environment. On the other hand cybernetic factory can be modeled as a control system.

Contemporary cybernetics began as an interdisciplinary study connecting the fields of control systems, electrical network theory, mechanical engineering, logic modeling, evolutionary biology, neuroscience, anthropology, and psychology in the 1940s, often attributed to the Macy Conferences.

Tænkning kaldes også kognition.

Spørgsmålet om, hvad tænkning er, hører under filosofien og kognitionspsykologien.

Man taler om forskellige typer af tænkning.

Kognition i snæver forstand:

• Deduktion
• induktion
• Problemløsning
• Beslutninger

Kognition i bred forstand:

• Tænkning (i snæver forstand)
• Læring
• sansning
• perception
• opmærksomhed
• sprog
• hukommelse
• intelligens

Kognitionspsykologi er sammensat af kognition, der betyder tænkning, og psykologi. Der er altså tale om tænkningens psykologi, og emnerne er hovedsageligt tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Metoderne er empiriske og statistiske.

Kognitionspsykologi grænser op til videnskaber som filosofi, lingvistik, neuropsykologi og humanbiologi.

Emner:

• beslutningsteori
• bevidsthed
• ekspertise
• hukommelse
• intelligens
• kognitiv udvikling
• kunstig intelligens
• læring
• motivation
• neurale netværk
• opmærksomhed
• perception
• sansning
• social kognition
• sprog
• sproglig udvikling
• tænkning

Et mem (eng. meme, fra det græske ord for hukommelse) er et begreb lanceret af biologen Richard Dawkins i 1976 i bogen The Selfish Gene (Det selviske gen) og videreudviklet i The Extended Phenotype. The Gene as the Unit of Selection. Et mem defineres i sidstnævnte (s. 290) som

"A unit of cultural inheritence, hypothesized as analogous to the particulate gene, and as naturally selected by virtue of its 'phenotypic' consequencies on its own survival and replication in the cultural environment".
("En enhed af kulturel arvelighed, en hypotetisk analog til det isolerede gen, der tænkes underlagt naturlig selektion i kraft af dens 'fænotypiske' konsekvenser for dens egen overlevelse og replikation i det kulturelle miljø.")
Som eksempel på memer gav Dawkins fx melodier, slagord (catch-phrases), trosforestillinger, tøjmode og måden, hvorpå man laver krukker.

Efterfølgende mem-forskere (se memetik) har ofte anvendt andre definition – såsom kognition eller idé – og manglen på en klar definition af, hvad et mem er, har muligvis forårsaget en vis usikkerhed om begrebets videnskabelige værdi. De fleste definitioner har dog det fællestræk, at memet anses som den mindste selvreplicerende kulturenhed. Dermed muliggør den en såkaldt "kulturel evolution", der tænkes at være et faktum hos såvel mennesker som hos flere andre dyrearter, der besidder evnen til at efterligne.

Memerne er altså analoge med generne i det, at det er de mindste byggesten i hver sin slags evolution: den kulturelle respektive den biologiske eller genetiske. Med "kulturel" menes i denne sammenhæng en art adfærd, som altså ligesom genernes udtryk i organismer udsættes for omverdens selektionstryk og dermed nedarves differentieret i relation til omverden. Hvor genet nedarves gennem seksuel reproduktion eller klonisk spredning, nedarves memet i efterfølgende kultur først og fremmest gennem klonisk spredning, dvs. hvad vi kalder efterligning, imitation og i nedarvet form som tradition, sædvaner, institutioner, rutiner osv. (Sandberg 2000, Distin 2005).

Grundlæggende introduktion
Til trods for, at memetikkens fortalere ikke er helt ens om en definition af begrebet kan man i grove træk beskrive memet som en hvilken som helst information, som kommunikeres fra en hjerne til en anden, fx tanker, idéer, kognitioner, teorier, praksis, vaner, sange, danse og stemninger. Blandt flere forskere (Sandberg 2000, 2007, Distin 2005) har man imidlertid søgt at drive analogien med genet videre og på den måde udrede, hvad memet egentlig er. Man kan for eksempel pointere, at memet i sin "genotypiske" form udgøres af tanker, idéer, kognitioner og andre mentale repræsentationer, medens memets "fænotypiske" form udgøres af den praksis, den adfærd og de handlinger, som disse genotypiske former leder til hos "værten" under visse givne forhold.

Memerne har evolutionen og den naturlige udvælgelse som grundlag på samme måde som genet i Darwins teorier om den biologiske evolution, idet forudsætningerne i begge tilfælde er replikation, mutation, variabel overlevelsesevne og konkurrence. For eksempel kan én idé uddø, medens andre overlever, blomstrer og forandres gennem modifikation, hvorved de tilpasses det miljø, de befinder sig i. Men det er vigtigt at bemærke, at det ikke alene er de memer, der er gavnligst for værten, der overlever; snarere spredes de memer, som replicerer sig selv mest effektivt, hvilket gør at succesrige memer sagtens kan være skadelige for deres vært.

Memets historie
Konceptet med idéer, som spreder sig i overensstemmelser med darwinistiske regler, formuleres først i Richard Dawkins' bog Det selviske gen, men allerede Darwin var givetvis bevidst om analogien, da han antog begrebet "survival of the fittest" fra Herbert Spencer.

I tidsskriftet Journal of Memetics har John Laurent foreslået, at termen mem er taget fra et værk af den relativt ukendte tyske biolog Richard Semon som i 1904 publicerede bogen Die Mneme, som handler om erfaringer som ligner Dawkins' tanker. Laurent har sågar foreslået, at roden til ordet mem snarere er i det græske mimneskesthai (at huske) end, som Dawkins påstår, i det græske mimeisthai (at imitere).

Everett Rogers som grundlagde idéspredningsforskningen i 1962 har gjort gældende, at Gabriel Tarde allerede i 1890 opstillede "informationslagre" som forklarede, hvordan mennesker bestemte sig for at imitere andres adfærd.

Efter Dawkins har f.eks. Francis Heylighen udviklet kriterier for, hvordan den naturlige udvælgelse påvirker mener, som muligvis kan testes i kvantitative studier, og i 2003 testede Klaas Chielens den teori.

Memetikken går ud på at opfatte kultur på samme måde som gener. Ethvert kulturelt element der reproduceres ved efterligning, er et mem (udtales med stødt [e] som i 'gen'). Sådan definerede Richard Dawkins det i 1976, og denne definition bruges stadig. Det vil sige at et mem kan være instruktioner som reglerne til Ludo eller opskriften på tomattærte. Det kan være temaet til Jeopardy eller det at gå i sort tøj. Men det kan også være holdninger som at stearinlys er hyggelige, at atomkraft er godt, eller at form og indhold ikke kan adskilles.

Når mange memer er samlet og udgør en helhed, taler man om memplexer. Det kan være større ideologier, religioner eller livsopfattelser. Og endelig har vi det enkelte menneskes identitet som består af alle de memer der findes i personens hjerne – i moderne memetik kaldes det for selvplex ("selfplex").

En tanke eller en ide skal replikeres for at være et mem. Hvis det ikke er blevet imiteret, er det ikke et mem. Selverfaret lærdom, mange følelsestilstande og rene stimulus-reaktioner falder derfor udenfor definitionen. Eksempelvis er måden man cykler på, ikke et mem. Man kan ikke lære at holde balancen ved at se andre gøre det eller ved at få det forklaret. Til gengæld er selve det at man overhovedet finder på at sætte sig op på en cykel, et mem.

Memetikkens historie
Teorien om memer blev først fremsat som en sidebemærkning i 1976 af zoologen Richard Dawkins i bogen The Selfish Gene. Her hævder han at det er generne (og ikke hele organismen) som er det afgørende element i evolutionen. Det underbygger han med at generne reproduceres, spredes og muteres efter det mønster som Darwin skitserede.

I slutningen af bogen forsøger Dawkins at sætte sin teori i relief og forestiller sig at der kan findes andre replikatorer end genet. Som sidestykke til genet opfinder han ordet 'meme': enheden for kulturel evolution. Det kommer af det græske ord for efterligning 'mimeme', og for at understrege parallellen til biologien er det forkortet, så det lyder som 'gene'.

Dawkins’ hypotese skulle vise sig at blive til meget mere end en perspektiverende afslutning. Psykologer, sociologer og antropologer har siden diskuteret teorien livligt, og der er blevet skrevet bøger og artikler om emnet. Bedømmelserne går lige fra udråbelser af memetikken til at være den endelige kulturteori til blanke afvisninger af teorien som ny vin på gamle flasker.

Det nyeste og mest grundlæggende indføring i memetik er Susan Blackmores The Meme Machine fra 1999. Her er 'mem-maskinen' mennesket - et viljeløst apparat der lever for at reproducere memer.

Kilde: wikipedia.dk

En neuron (eller et neuron, også kaldet en nervecelle. Græsk: sene, nerve) er en celletype i nervesystemet. De adskiller sig fra andre celler ved deres dendritter og aksoner og ved at være specialiseret i hurtig transmittering af signaler over store afstande, dels elektrisk intraneuronalt og ved hjælp af transmitterstoffer interneuronalt der virker på andre neuroners eller effektorvævenes receptorer (se for eksempel den motoriske endeplade). Af neurotransmittere kan nævnes acetylkolin, dopamin, adrenalin og noradrenalin. Formålet med hjernens netværk af nerveceller er kommunikation og informationsbehandling. Nervecellernes lange aksoner er omgivet af såkaldte Schwannske celler, der i mange tilfælde danner en isolerende fedtskede kaldet myelinskeden omkring axonet, hvorved signaleringshastigheden øges.

Nervecellers virkemåde er kompliceret, men grundlæggende bygger den på en spændingsforskel mellem nervecellens indre og ydre, det såkaldte membranpotentiale. Er cellen i hvile, dvs. den ikke modtager/videregiver et signal, kaldes spændingsforskellen for hvilemembranpotentialet.

Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin der studerer hvorledes strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænknng. Dette område imellem psykiatri, kognitionspsykologi, neuromedicin og humanbiologi kaldes også nogle gange for neurovidenskab, cognition science eller cognitive neuroscience.

Neuropsykologiens teorier bygger på viden fra kognitiv neurovidenskab. Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en hjernenskade.

En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende åndelige funktioner. Lægen Paul Broca var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse (afemi) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.

I dag anvendes også scanninger af hjernen. Dette kan for eksempel foregå ved, at forsøgspersonen bliver bedt om at tælle til ti. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder der aktiveres.

Således forudsætter neuropsykologien en bestemt løsning på det såkaldte psykofysiske problem, eller som det kaldes indenfor filosofien sjæl/legeme problemet. Det antages nemlig at en bestemt fysisk tilstand svarer til en bestemt psykisk tilstand.